Af Jakob Høyer

Jakob 	hej tor jeg tester du svarer og vi skrives i morgen fra 10:30 venligst ;-) jakob

Jakob 	Hej Tor Jeg sender dig lige et par overbliksord over vores interview-eksperiment, som jeg forestiller mig det. Ikke for at diktere en bestemt fremgangsmåde men mere for at fortælle dig om mine tanker og planer med vores snak..... - først og fremmest skal det jo handle om din bog og internettets påvirkning af alle hjørner af vores tilværelser..... - jeg vil spørge til afsnit i din bog, bede dig uddybe og gerne eksemplificerer flere af problematikkerne men også spørge til andre dele af internettet og dets kolossale betydning for fremtiden. Vil vi ændre vaner i hverdagen, ændre adfærdsmønstre og socialt samvær. Og hvad sker der, når vi pludselig kan se og høre programmer på radio og tv nårsomhelt og hvorsomhelst? - indimellem vil jeg spørge til dig som person. Din personlige indgang til internettet og dets millioner af muligheder - bare for at give både mig og læserne lidt konkret indsigt i din verden.... Rent teknisk håber jeg, at du bare skriver løs. Jeg skal nok fange stavefejl og små bogstaver... bare skriv, svar og send så hurtigt som muligt, så dialogen ruller med god rytme. Helst indenfor 4-5 minutter og maksimalt de her 10-15 linier per mail som udgangspunkt.... og endelig med alverdens tegn, smileys og andre fabler og fagter.... Som sagt; jeg har ikke prøvet det før og glæder mig meget... vi skrives =) jakob

Tor 	Vel modtaget. Vi skrives ved. %-) Tor

Jakob 

- da vi testede linien, afsluttede du med smiley-tegnet %-) der jo betyder skærmøjne.... surfer du så mange timer på internettet.... ?

Tor 

Det var snarere ment som en venlig hilsen til journalisten, der knokler ved skærmen hele dagen, hvis ikke et interview fungerer som en afbrydelse, hvor der er et andet virkeligt menneske til stede. Når nu du begynder at lave interviews via skærmen, får du måske problemer med skærmøjne. På den anden side sparer du jo dig selv for at skrive bånd ud, så du slipper for hængeører. Så jeg ved ikke, hvordan du ser ud efter det her *-] ? Jeg surfer ikke p.t. så mange timer omdagen, som jeg gjorde da jeg researchede bogen. Der var det mange timer om dagen, men kunsten er jo at holde tilstrækkelig mange pauser, hvor man har udsigt til noget, der er mange langt borte under gåturen.

Jakob 

Okay - du har jo været godt omkring på internettet i din nye bog, hvor du blandt andet beskriver du internettet som en foræring og muligheden for en ny civilisation... hvordan det... og er det ikke stadig mest en legeplads for nørder og fagfolk...?

Tor 

Jo, det er en legeplads, men i stigende grad ikke kun for nørder og fagfolk. Alle mulige mennesker bruger det, ofte til noget helt andet end fagfolkene havde tænkt på. Elektronisk post, som er den mest udbredte anvendelse, var ikke noget man planlagde, men noget brugerne selv skabte, ikke mindst på universiteter og i græsrodsbevægelser. Muligheden for en ny civilisation kommer af, at vi i løbet af meget kort tid, de næste årtier, med stor sandsynlighed har skabt en global konnektivitet, forbundethed, hvor ethvert menneske på ethvert sted kan koble sig med ethvert andet menneske ethvert andet sted. Enhver kan søge og afsende information og dermed gå bag om ryggen på eksperterne. Vi står overfor et afgørende brud med hovedkvarter-tænkningen, forestillingen om at alt skal gå igennem et overvågende centralt led. Om vi så griber denne chance og faktisk bruger den i praksis, skal man ikke spørge teknologien om, men de mennesker der bruger den eller ikke gider bruge den.

Jakob 

Men det lyder stadig som noget for dem, der virkeligt er engagerede og i forvejen læser flere aviser om dagen. Hvad med hr og fru jensen, der foretrækker lykkehjulet fremfor tv-avisen og ikke gider gå bag eksperterne... er de en del af den nye civilisation.... ? =)

Tor 

Hverken jeg eller andre kan bestemme, at folk skal bestemme selv. Men der er ingen tvivl om, at Internettet fremover bliver langt mere brugervenligt. I dag når man det gennmem den stenalderteknologi, der hedder en PC: En dødssyg skærm, et klodset tastatur, et modem til et stik i væggen, osv. Fremover kommer det til at handle om nomadisk teknologi, altså noget, man kan bruge, hvor man end er og hvorhen man er på vej. Det betyder at hele det inegniør-agtige interface, vi kender i dag forsvinder til fordel for ikke bare eliten, men også alle de mennesker, der ikke har handicap som blindhed eller døvhed. Jeg tror mange flere kommer med, men de kommer kun med, fordi andre er med. Det er en spiral, der svarer til fordelen ved at lære at læse og skrive. Jo flere, der kan, des mere glæde har man af det. Så egentlig er jeg ikke bekymret for Hr. og Fru Jensen. De får en mulighed, og hvis de ikke vil udnytte den, så vil deres børn. Om få årtier er Nettt ikke noget selvstændigt, men integreret i mange af vore aktiviteter, sådan som tidsmåleapparaterne er det i dag -- you know, armbåndsuret.

Jakob 

Men hvordan påvirker alt det her vores samfund, vores hverdag og vores måde at tænke og agere på. Hvordasn opgører du dig anderledes, efter at internettet er blevet en del af din hverdag.... ??

Tor 

Jeg skelner meget mindre mellem, om de folk jeg arbejder med, befinder sig på dette kontinent eller et andet. Jeg kan hente oplysninger og bestille materiale med dags varsel og få det, uanset hvorfra. Jeg kaster mig meget mere ud i bare at finde tingene eller finde en person, jeg vil et eller andet, end jeg gjorde før. Alt det er kolossalt nyttigt for min form for arbejde, men vil også være det for andre, især fremover. Når jeg tror det vil blive sådan, er det fordi den computer, jeg arbejder fra, også henter Batman-billeder til børnene. Vi leger den leg, at uanset hvad de vil vide noget om -- Superman, Pingu eller alligatorer -- så kan man finde det vupti. Det er en helt anden måde at vekselvirke med en verden af viden, end de møjsommelige busture til biblioteket med kilovis af bøger i tasken hjem. Fidusen er altså, at tærsklen, man skal over, for at begynde at lede, er blevet fantastisk meget lavere.

Jakob 

Okay Tor. Men så lige et sidespring.... sidder du og hente Batman-billeder imens vi skriver til hinanden. Er du kommet ud af morgenkåben, hører du heavymusik... jeg kan jo ikke se dig... Og hvad betyder alt det ift nærvær-fjernvær, som du skriver en del om i bogen.... =)

Tor 

Nej, jeg sidder ikke og henter Batman-billeder lige nu (ungerne er jo "på arbejde"), men der kører to andre korrespondencer sideløbende, hvad der er lidt stressende. Simultanskak med flere modstandere... Jo, jeg er kommet ud af morgenkåben, men selvfølgelig er skjorteflippen mindre velordnet, end den ville være, hvis du var mødt frem i egen høje person. Der er ingen heavymusik, men kun summen fra computergrejet. #-) På godt og ondt tillader denne form for "interview" at man i højere grad kan lade sin kropsrytme bestemme tempoet: jeg henter kaffe, mens jeg venter på dit næste spørgsmål, osv. Hvis jeg ikke lige havde så travlt i dag ville det helt sikkert være ustresset. Men problemet er jo, at man ikke afviser andre mails og telefoner med samme selvfølgelighed, som hvis du sad her med en tændt båndoptager. Vi skal altså lære hele ceremoniellet omkring at man kan parkere sin opmærksomhed hos en person, der ikke er til stede og heller ikke er i telefonrøret, men alligevel har booket ens tid. Og så tror jeg det gør en meget stor forskel, at vi to faktisk aldrig har mødt hinanden fjæs-til-fjæs, så det er sværere at fornemme, hvilken holdning du har til det hele. Jeg tror ikke, at denne form for "interview" kan erstatte det "rigtige" inerview. Men måske skulle man hellere tænke på det som en ny journalistisk genre: Ikke Interview, ejheller Internet, men Sammenskrivning. :-)

Jakob 

Men hvad sker der med bevidstheden, som du tidligere har skrevet om i MÆRK VERDEN. Udvikler den sig på en anden måde, når vi både kommunikere over internettet men i fremtiden også vil handle, se film, høre musik og gøre alt muligt andet ude i cyberspace.... ?

Tor 

Jeg tror, at jeg'et får stadigt stigende vanskeligheder med at holde styr på personen. Det tror jeg af grunde, som er beskrevet i "Mærk verden" og af grunde, som er beskrevet i "Stedet som ikke er": Kropssproget har allerede en så høj båndbredde, at bevidstheden ikke kan overskue,hvad personen fortæller. Derfor ignorerer bevidstheden stort set kropssproget. Tilsvarende vil de høje båndbredder, vi fremover vil kunne udveksle, være umulige for bevidstheden at overskue. Vi vil kunne udveksle drømme og følelsesstemninger, som vi ikke har nogen bevidst kontrol over. Det vil sige: Vi kan gøre det, hvis vi vil. I den nuværende civilisationsform vælger vi at hjolde de høje båndbredder indenfor hjemmets fie vægge. Vi skal kende folk godt, før vi giver dem lejlighed til at se, lugte, smage og mærke os i fuld figur. Det er ikke sikkert, at vi vil lave om på det, bare fordi vi rent teknisk kan lade en hindu i Hindustan lugte med på armsveden. Men muligheden er en interessant udfordring til en bevidsthed som, historisk set er dannet i samspil med talesproget og skriftsproget. Og igen er det bemærkelsesværdigt at denne udfording til den rationelle og symbolske kultur kommer fra den rationelle og symbolske computervidenskab.

Jakob 

Hvor ligger så udfordringerne og huller for os som brugere ­¿blandt andet i forhold til stærke kommercialisering, der er ved at ske på internettet....? Og hvem har ansvaret.... ?

Tor 

Udfordringen ligger i, at Internettet rent teknologisk er meget velegnet til selvorganiseing, decentralisering og interaktivitet. Egenskaber, som passer fint med mine værdier, men jo ikke passer mediegiganterne og andre kontrollanter så godt. Derfor vil vi i de kommende år få tilbudt en masse tjenester mod at se på reklamer. Det vil ske på Nettet, men f.eks. også på telefonsystemet, hvor samtaler bliver gratis, hvis man gider høre på et reklameindslag hvert 2. minut, osv. Problemet vil så blive, om vi tager imod tilbuddet, så Nettet ret hurtigt bliver at sammenligne med fjernsynet, hvor vi bare sidder og modtager, hvad stationerne sender og så bander over det bagefter. Vores egen magelighed er altså et af problemerne. Så det er vores eget ansvar. Man kan ikke gemme sig bag nogle beslutningstagere og kræve, at de skal bestemme, at vi selv skal bestemme. Det er et ældgammelt tema i den politiske debat: Vil vi, tør vi, være frie? Det nye er, at vi i en helt anden grad bliver stillet overfor det spørgsmål, fordi vi nu teknisk set kan være meget mere frie og lige, end tidligere, hvor det var dyrt at sende og modtage meddelelser fra verdens og sindets afkroge.

Jakob 

Okay Internettet vil skabe den grænseløse civilisation... men hvor meget vil de drukne i de store mængder af information og miste opmærksomhed og føling, som du selv beskriver det i bogen..... ?? ps. jeg har et par ting til og håber, vi kan fortsætte 15-10 minutter endnu... eller hvad...

Tor 

Heldigvis har vi mennesker en fornem evne til at omgås for store mængder triviel information: Vi kalder det støj. Det er klart, at en af de vigtigste ting, vi skal opdrage vores børn til, er at udøve stor værdighed og selvtillid i bortkastningen af information: Sortering og ignorering af irrelevant information. Men sådan er det jo mildt sagt også med papirbåren information. Vi har et helt register af udtryk, der handler om "skrivebordsarbejde", "flytte papirbunker", "ordne stabler", "smide ud", "arkivere lodret", "gamle aviser", osv. Færdigheden og selvtilliden til at sortere bliver selvfølgelig vigtigere og vigtigere. Altså evnen til at sige: Jeg keder mig :-o og Nu er jeg træt %-) ps: jeg begynder at have ret travlt her....men Ok, lidt mere -- elers igen efter 14.

Jakob 

okay, lad os lukke for nu; Du kalder bogen for Stedet Som Ikke Er og sammenligner internettet med a-bomben. Hvorfor a-bomben - og hvor er det sted, der ikke er. Både fysisk og psykisk.... ? ps. jeg sorterer nok lidt i det hele og er selvfølgelig tro mod dine udtalelser...

Tor 	Atombomben udslettede for stedse forestillingen om, at et priviligeret sted kan beskyttes mod fjender (med en voldgrav). Det betød opgøret med tænkningen i hovedkvarterer og kommandocentraler og det var den intellektuelle baggrund for ideen om et internet. Desuden var den kolde krigs atommissiler baggrunden for, at der var penge til rent faktisk at opbygge Internettet. Derfor er der et dybt skæbnefællesskab mellem atombomben og Internettet. Faktisk således, at Internettet er raliseringen af danskeren Niels Bohr drøm om at atomvåbnene ville føre til en Åben Verden. (Argumentationskæden er længere, men står jo i bogen). Ja, hvor er det sted, som ikke er? Hvor foregår denne samtale? På skærmen? I dit og mit hovede? I avislæserens hovede? Min pointe er, at der en en hel del, vi bliver nødt til at tænke mere over. > ps. jeg sorterer nok lidt i det hele og er selvfølgelig tro mod dine > udtalelser... > Hov! Er ikke autenciteten i gengivelsen ikke netop en meget vigtig pointe. Så snart du redigerer løs, fratager du jo læseren chancen for at vurdere, om en sådan udveksling her er en god eller dårlig form for "interview", fordi du skærer den lejlighedsvise hjælpeløshed i samtalesituationen fra. Men I kan jo lægge den uredigerede udveksling ud på Jeres Website... PPS: Hvornår regner du med at bringe det her ? Mange hilsener og tak for nu, Tor

Jakob 	tak for snakken ;-) %-) jakob