Af Tor Nørretranders

Den informationsteknologiske udvikling vil indenfor de nærmeste år eller årtier stille de menneskelige samfund overfor en helt ny og meget krævende udfordring. Der vil, kan man prognosticere, ske en faseovergang i det menneskelige samvær, en overgang fra en nærværets fase til en fjernværets fase i det menneskelige samkvem. Denne overgang stiller traditionelle menneskelige riter, vaner og ceremonier overfor en meget stor udfordring, fordi de skal tilpasses de nye omstændigheder, som informationsteknologien tilvejebringer. Mennesker skal lære at sige goddag og farvel på nye måder, hvis ikke samfundet skal atomiseres til isolerede individer, hvis hele sociale virkelighed befinder sig i cyberspace. Den afgørende forandring, der er ved at ske, er en voldsom forøgelse af den båndbredde, der er til rådighed for kontakt mellem mennesker, der ikke er til stede i det samme fysiske rum. Båndbredden er et mål for evnen til at transportere information. Den måles i bit pr. sekund og er velkendt for mange informationshåndterende apparater: En telefonforbindelse kan omsætte omkring 4.000 bit/sek, mens en TV-kanal kan flytte 4.000.000 bit/sek (så et billede altså er akkurat 1000 ord værd). En hi-fi radiokanal ligger midt i mellem med en båndbredde på omkring 16.000 bit/sek. Sproget, både det talte og det skrevne, har en væsentligt mindre båndbredde, omkring maksimalt 50 bit/sek Når mennesker kommunikerer via post, telefon, radio eller tv, kan man altså skabe kontakt mellem mennesker, der ikke er fysisk sammen, men på en meget lav båndbredde, når man sammenligner med den menneskelige båndbreddde for sanseindtag. Et menneskes sanser kan transportere omkring 11.000.000 bit/sek fra omgivelserne til centralnervesystemet. Den menneskelige sansnings båndbredde er altså 11 Mbit/sek. Langt størsteparten af denne båndbredde repræsenteres af synet (10 Mbit/sek), kun huden (1 Mbit/sek) og hørelsen (0,1 Mbit/sek) bidrager væsentligt til den kvantitative båndbredde. Derfor har vi hidtil levet i den enkle situation, at nærværets båndbredde er langt større end den båndbredde, der kan formidle kontakt uden fysisk nærvær. Telefonen er kun på 0,004 Mbit/sek, og derfor en helt anden kontaktform end nærværets. Moderne kabler og telekommunikationsforbindelser er imidlertid ved at nå op på en båndbredde, der minder om nærværets. I dag er 2 Mbit kabler en handelsvare og om få år vil et 11 Mbit/sek kabel ikke være noget særsyn. Dermed passerer den menneskelige civilisation en faseovergang: Fra nærværets fase til fjernværets fase. Ikke fordi nærværet forsvinder, men fordi fjernværet begynder at kunne konkurrere på båndbredde og dermed potentielt i oplevelsesintensitet. Muligheden for at udvælge sig bekendte stiger voldsomt, fra de måske 5.000 mennesker, man normalt har nærvær med gennem et liv, til de 5 milliarder mennesker, der er på kloden. Denne mulighed er klart frigørende, men rejser også nogle meget alvorlige problemer. Det virkelige nærvær er gennem menneskehedens historie blevet omgærdet af en hel stribe af riter, regler, ceremonier og aftaleformer, der sikrer mod det tab af glæde, der følger ved afbrydelsen af en kontakt. Familiebånd, venskaber, ægteskaber, foreninger, hemmelige broderbåndstegn, hallo, menigheder, vink, håndtryk, navneskilte, hatteløft og 'hva så?' er menneskelige tegn, der formaliserer et konkret menneskeligt nærvær og fortæller de implicerede hvad koden for samværet er. De menneskelige samfund har gennem årtusinder erfaret, at det har sine omkostninger, hvis man ikke er omhyggelig med at forvalte de forbindelser, der etableres gennem lang tids nærvær med andre mennesker. Derfor er der udviklet en spind af sociale tegn, der forvalter kontakten og signalerer, om der er tale om kærlighed, forretninger, togrejse eller afsky. Det har ikke været noget særligt stort problem at indtroducere nye riter for de kommunikationsteknologier, der indtil nu er trådt ind i hverdagen, simpelt hen fordi deres båndbredde var så lav. Telefonen fremtvang udtrykket "Hallo", mens fjernsynet gav en enkelt dansk politiker en valgsejr på formuleringen "Tak fordi jeg måtte komme ind i Deres stue". Men problemet vil blive et helt andet, når man lærer mennesker at kende på meget høj båndbredde, uden at man har mødt dem. Det er efter sigende ikke let at sige farvel over en billedtelefon. I den danske afdeling af Electronic Cafe International berettes om behovet for fælles nedtælling til afbrydelsen. Men problemet er ikke bare et umiddelbart fænomenologisk behov ved indledningen og afslutningen på en samtale. Problemet er også dets sociale udtryk: Isolation og ensomhed som resultat af en flytning af højbåndbreddekontakt fra nærvær til fjernvær. Efterhånden som mennesker vil kunne få dækket en meget stor del af deres behov for samtale, øjenkontakt, taktil kontakt, visuelle oplevelser, lydpanoramaer og en dag lugtoplevelser via telekommunikation, vil behovet for at forlade sin bolig mindskes. Dette problem eksisterer for så vidt allerede i nogen udstrækning med telefonen og massemedier som tv, men den lave båndbredde betyder, at det trods alt er overskueligt. Det er imidlertid ikke sandsynligt at det vil forblive sådan, når båndbredden ind i det enkelte hjem vokser voldsomt. Derfor er der et stort behov for, at konfrontere sig med den opgave at udvikle riter, miljøer, traditioner og ceremonier omkring forvaltningen af kontakt på høj båndbredde: At sige goddag og farvel, at knytte venskaber og drikke dus; at mødes, at skilles, at skændes, at please. Alle disse fænomener vil optræde med en stor virkelighedskraft over telekommunikation og må nødvendigvis blive genstand for social ritualisering. Denne udvikling af nye sociale trafikreguleringer bør ikke ske individualiseret og ensomt, men i et miljø af levende og nærværende mennesker. Der er derfor behov for sociale rum, hvor man kan tage opgaven op på én gang at hindre isolation ved brug af cyberspace og at udvikle nye riter. NetVærkStedet kan bidrage til, at denne opgave bliver taget alvorligt. NetVærkStedet er et socialt rum, hvor mennesker er til stede sammen rent fysisk, men samtidig individuelt og sammen har adgang til alle de informationsteknologier, der rækker ud i cyberspace. Man kan altså være sammen om at være hver for sig i cyberspace. På den måde kan kontakten med andre mennesker over den høje båndbredde blive rodfæstet og jordforbundet gennem et umiddelbart socialt nærvær i NetVærkStedet. Opgaven er altså at grounde fjernværet i nærvær og dermed skabe det overskud der skal til for at udvikle samtaleformer i cyberspace, som sikrer en omsorgsfuld forvaltning af højbåndbreddekontakter. Denne grounding sker gennem en dobbelt bevægelse: Udviklingen af en hilse- og holde-af kultur i cyberspace og en samværskultur i det sociale rum, hvor man har adgangen til cyberspace. Flere traditioner i den menneskelige civilisation har adresseret tilsvarende opgaver. Kirkerne har alle dage været hjemsted for sociale kultiveringer af individuel kontakt med højere bevidsthed. Der er udviklet sociale og individuelle teknikker til forvaltning af denne kontakt og til fællesgørelsen af den: bøn, meditation, fællessang, prædiken, dåb, begravelse, etc. Lige så klart det er, at genstanden for den høje båndbredde, som forvaltes i fællesskabet, kontakten til det guddommelige, er en helt og kvalitativt aldeles anderledes størrelse, end den der kontaktes via Internettet; lige så klart er det, at det sociale og fællesskabsorienterede arbejde, som kirkerne har forvaltet, er beslægtet med det arbejde, der forestår ved kontakten med mennesker gennem cyberspace. Mange terapeutiske og spirituelle traditioner har ligeledes arbejdet med den nødvendige personlige og sociale grounding i forbindelse med kontakt på høje båndbredder (f.eks. med sig selv eller med andre). Men det er vigtigt at understrege, at den opgave som et NetVærkSted kan påtage sig at bidrage til løsningen af, ikke er i pagt med eller analog til kirker og terapeutiske traditioner. Analogien angår blot det forhold, at disse traditioner har opdyrket og kodificeret en kolossal ekspertise i den kollektive forvaltning af individuel kontakt på høj båndbredde. NetVærkStedet vil rent praktisk tilbyde en række informationsteknologiske stationer, en række lokaliteter for socialt nærvær og en række aktivitetesmuligheder, der ikke handler om cyberspace. Eksempler kan være: - Informationsteknologi: Internet, CD-ROM, Billedtelefon, etc. - Socialt nærvær: Moderne bålpladser, kaffe, foredrag, ordløse fællesoplevelser. - Aktiviteter: Bibliotek, galleri, foredrag, storskærme. Det personale, der skal tilknyttes, skal således ikke bestå af "computer-nørd'er", men snarere af mennesker med en bred pædagogisk og social erfaring, fra lærere til antropologer. Ved at skabe et folkeligt rum, hvor alle har adgang og alle kan være med, vil man altså modvirke social atomisering og medvirke til kultiveringen af færdselsregler for cyberspace, som ikke fører til isolering og pervertering af de mennesker, der tuner ind. Det billede, der måske mest rammende kan sammenfatte denne ambition, er Kundskabens Træ: En organisme, der strækker sine grene og blade ud mod himlen og kan gøre det fordi den er forankret i jorden gennem sit rodnet. Altså et væsen, der strækker sig opad mod lyset og mod nye muligheder, men samtidig er rodfæstet i en sammenhæng, hvorfra det ikke flytter sig. Kundskabens Træ er metaforen for, at man ikke kan strække sig opad, hvis man ikke er rodfæstet nedad. NetVærkStedet er et sådant træ, der tillader brugerne at strække sig ud mod cyberspace og højbåndbredde kontakt med fjerne individer, men samtidig tillader en dyb rodfæstelse i det samfund og det fælleskab, som brugerne indgår i. Netop fordi NetVærkStedet er folkeligt kan det tillade den fordybelse i cyberspace, som let kunne føre til isolation. Det folkelige og det åbne, sociale rum er altså ikke udvendige egenskaber ved NetVærkStedet, men indvendige og nødvendige egenskaber: Kun fordi, man indgår i en bred, social og folkelig sammenhæng, kan man surfe rundt på Nettet og være kosmopolit. NetVærkStedet vil altså på det individuelle plan modvirke isolation, og på det nationale plan modvirke opsplitningen af befolkningen i et netsurfende A-hold og et værtshusbesøgende B-hold. NetVærkStedet er ikke bange for de nye teknologier og deres enorme grænsesprængende muligheder, men tager dem så tilpas alvorligt, at de bliver genstand for socialt innovationsarbejde. Denne opgave kan netop ikke løftes af en kommerciel kraft eller af en rent teknologikritisk folkelig bevægelse. Der skal en ny kræfter til, som ikke er berøringsangste, men heller ikke er socialt naive. Håbet er, at en af disse kræfter vil være NetVærkStedet. --- Skrevet 4. oktober 1995 i forbindelse med udarbejdelse af planer for et NetVærkSted på Holmen som fællesprojekt mellem Mindship-projekterne Third Culture Copenhagen og Electronic Cafe International. Det planlagte NetVærkSted opnåede aldrig sponsorstøtte og kunne ikke realiseres, men er fortsat en god idé.