Af Tor Nørretranders

Der er en civilisation til forskel mellem Europa og USA, når det gælder opfattelsen af, hvad et modem er, hævder det toneagivende amerikanske Internet-tidsskrift Wired . I Europa opfattes den lille kasse, der gennem telefonnettet forbinder en hjemmecomputer med andre computere, som et forbrugsgode på linie med opvaskemaskinen og den elektriske barbermaskine. I Amerika opfatter man sit modem som indgangsporten til en ny civilisation. Der er ingen tvivl om, at det er amerikanerne, der har fat i den lange ende: Internettet udgør den stærkeste forandrende kraft i vor tid og vil i de kommende årtier vende op og ned på alt fra indkøbsvaner og kulturforbug til bosætningsmønstre og markedsøkonomi. Men det er ironisk nok snarere europæerne end amerikanerne, der sidder inde med nøglen til det radikalt nye, der er i sin vorden. Ikke mindst de nordiske lande har lige nu og her chancen for at opleve en opblomstring og et folkeligt engagement, der kan sætte sig globale spor i århundreder frem. Et modem forbinder teknologiske systemer fra to tidsaldre. Telefonnettet, som endnu er vejen til Internettet, rummer den gamle tidsalders logik med centraler, hovedkvarterer, monopolvirksomhed og højere takster for samtaler over lange afstande. Internettets globale netværk af computere, bærer præg af en ny måde at organisere verden på: Ingen central kontrol, intet hovedkvarter og ingen forskel på, om man taler med naboen eller med en fælle på den anden side af planeten. Internettet varsler en epoke, hvor alle har lige adgang til at sende og modtage information, hvor enhver kan søge sig viden uden om de eksisterende massemedier og lærdomsinstitutioner. I hele sin teknologiske struktur udgør det et system, der er udtænkt til at være robust over for svigt i enkeltled. Der er netop ikke nogen topledelse, men et netværk af ligeordnede deltagere. En klar kontrast til en verden, hvor chefredaktører, professorer og telefontakster afgør hvilken viden vi kan samle os og hvordan vores verden skal se ud. I de kommende årtier vil Internettet gå fra at være et kært, men endnu lidt lunefuldt kommunikationsmiddel mellem 10-100 millioner mennesker i dagens verden, til at blive et allestedsnærværende netværk, der forbinder mennesker, maskiner og medier overalt på kloden. Mængden af information, der kan flyttes rundt, bliver kolossalt stor. Der vil ikke være den fjerneste grund til at lade sin aftenunderholdning bestemme af seertals-leflende tv-stationsforstandere eller at lade sin vennekreds være begrænset af transportudgifter. Allerede næste år vil et globalt satellitbårent mobiltelefonnet ved navn Iridium betyde, at ethvert sted på Jorden til enhver tid kan forbindes med ethvert andet. Udviklingslandene får med ét slag en infrastruktur, der betyder, at de kan følge med i og påvirke kulturlivet overalt på kloden. Udsteder og provinsegne får en chance for at være med. Bæredygtig bosættelse bliver en reel mulighed for dem, der kun bor i storbyer, fordi de er bange for at gå glip af noget. Teknologisk set rummer og fremmer Internettet disse muligheder. Men én ting er teknologi, en helt anden selvfølgelig økonomi. De store mediegiganter er i gennem året 1997 for alvor blevet klar over, at de risikerer at miste fodfæste, hvis ikke de gør sig uudværlige på Nettet. De tromler nu fremad med såkaldt push-teknologi der skal sortere det rige udbud af information og passivere brugerne, så de igen vænnes fra selv at søge viden, underholdning og indflydelse. Kommercielle kræfter søger at gøre Nettet til en ren forretningsverden. Telefonselskaberne forsøger sig med teknologi, såkaldt ADSL, der gør det muligt for folk at modtage, men ikke at udsende, store mængder information. Internettet vil derfor blive genstand for et omfattende slagsmål mellem to hovedtendenser i de moderne samfund: Demokrati og dominans. Teknologisk set findes nu muligheden for at skabe et radikalt demokrati, hvor alle kan udtrykke sig i alle medier og folk omkring på planeten kan organisere sig uden om regeringer, landegrænser og ekspertvælde. Men det teknologiske system skaber kun rammerne ved at skabe forbindelser mellem alle de mennesker, der vil være med. Kun de mennesker, der forbinder sig, kan afgøre, hvad systemet bliver brugt til. Her har de nordiske lande en enestående chance med deres tradition for bredde i oplysning og uddannelse, befolkningens deltagelse i alle beslutninger og humoristisk kritik af magthavere og massemedier. De nordiske befolkninger har allerede i højere grad end de fleste folkeslag taget Internettet i anvendelse og vil kunne præge det med en demokratisk ånd. Der skal selvfølgelig en hel masse nytænkning og forandringsvilje til, men det er igen kun os selv der kan begrænse den. I de kommende årtier vil den globale økonomi i stigende grad handle om udveksling af mening, betydning, viden og historier. Om underholdning, kyndighed og kontakt. Den industrielle verden er på retur, en ny teknologi og en ny økonomi er på dagsordenen. Det dramatisk nye er også dramatisk skræmmende: Økonomien og teknologien vil handle om at forbinde mennesker med hinanden. Tør vi virkelig det? Er vi der? --- Skrevet 11. oktober 1997 som kommentar til dagbladet Aktuelts tillæg om Internettet, bragt den 15. oktober 1997.