Bombardér hovedkvarteret!
|
Af Tor Nørretranders
Internettet er et opgør med den vestlige kulturs hang til hovedkvarterer og hierarkier Egentlig burde det her vel ikke stå på den ugentlige videnskabsside. For det handler godt nok om Internettet og andet teknologisk, men meldingen er, at fremtidens økonomi, bosætningsformer, uddannelsesinstitutioner og menneskeopfattelse vil blive forandret af de enestående historiske muligheder, Internettet skaber. Og at disse forandringer sågar kan gå hen og blive til det bedre, hvis ellers vi kender vores besøgelsestid. Derfor er det slet ikke et spørgsmål om videnskab og teknologi i sig selv, men om, at teknologi og videnskab ofte -- hvis ikke som regel -- har virkninger, der aldeles overskrider den horisont af intentioner, der var baggrunden for at de blev skabt. Internettet er udtænkt i atombombens skygge, som et forsøg på at nedsætte faren for, at en atomkrig blev udløst ved en fejltagelse. Dette formål fremtvang et opgør med den idé om et hovedkvarter og kontrolcenter, som præger den moderne tids sociale institutioner og teknologiske systemer. Hovedkvarterernes hovedkvarter, det amerikanske militær, har skabt et middel til decentraliseret, selvorganiseret forbindelse mellem mennesker i de civile samfund overalt på kloden. Da dette radikalt nye teknologiske medium var blevet sat i værk for det amerikanske militærs penge, rykkede hippierne og studenterbevægelsens pionerer ind og tog det i anvendelse. Gennem 1970'erne og 1980'erne gik Internettet fra at være et højteknologisk militært eksperiment til at blive et frodigt stykke selvorganiseret anarki, hvor først den akademiske verden og siden i 1990'erne millioner af ganske almindelige mennesker med allehånde interesser koblede sig op med hinanden. Efter nogle års måben, slår de multinationale mediekoncerner naturligvis nu tilbage med forsøg på at inddæmme og begrænse alle de muligheder, der blev skabt, da atomkrigens rædsler fremtvang en fundamental forandring i den teknologiske tænkning. Hvor Internettet giver enhver mulighed for at sende og søge alle de informationer, det skal være, søger informationsmagthavere nu at levere allehånde reklamefinansierede mekanismer til at sortere den åndelige føde for folk. Slagsmålet om samfundsudviklingen vil i de kommende årtier i stigende grad blive et slagsmål om Internettet: Demokrati eller dominans? Derfor handler det om at træffe politiske beslutninger og skabe folkelige bevægelser, der kan sikre at Internettet forbliver et stykke vildtvoksende anarki, hinsides de kommercielle kræfters kontrol. Der er brug for samfundsmæssige beslutninger om skabelsen af en infrastruktur, som sikrer at alle danske borgere har adgang til at sende og modtage store mængder information. Helt konkret handler det om, at det er indenfor rækkevidde at skabe et netværk, der tillader udveksling af lige så meget information over kabler, som et menneske tager ind gennem sanserne fra omgivelserne, nærmere bestemt 11 millioner bit i sekundet. Skabelsen af sådant netværk vil skabe store demokratiske muligheder og samtidig sikre dansk erhvervsliv et grundlag for udviklingen af en blomstrende handel med hardware og software til anvendelse af disse 11 millioner bit i sekundet. Det vil samtidig rette vores opmærksomhed mod det forhold, at netop opmærksomhed bliver den centrale ressource i fremtidens samfund, hvor de materielle livsomstændigheder bliver produceret under forbrug af så lidt arbejdstid, at det ikke kan blive det økonomien handler om. En sådan opmærksomhedsøkonomi vil ikke bare udfordre vante tanker i samfundsdebatten, men også hele vores forståelse af nærværets kvalitet og spirituelle spørgsmål.
Så det er store sager, der kommer ud af et forsøg på en teknologisk
feberredning af en truende militær situation. Det er det besynderlige og
fascinerende ved teknologi og videnskab. Og grunden til at man gør klogt
i at holde godt øje med videnskabssiderne i avisen, også selv om det
egentlig er Grundtvigs salmer, der interesserer en.
|