Af Klaus Georg Hansen
email: kgh@greennet.gl

Tor Nørretranders tager i 'Stedet som ikke er' fat i et særligt interessant aspekt af informations-teknologien - stedets distribution. For 500 år siden oplevede Europa noget tilsvarende - tidens distribution. ************* * * Tid og sted * * Information var bundet i tid og sted. * * Med Gutenbergs bogtrykkerkunst skabes trykte dokumenter. * Derved ophæves informationens binding til tiden. * Information kan leve længe efter den er skabt, * men kun et bestemt sted; i bogen. * * Med informationsteknologien skabes digitale dokumenter. * Derved ophæves informationens binding til stedet. * Information kan nu flyttes hvor som helst - når som helst. * * I dag er information ikke længere bundet til tid og sted. * ************* Til de teknologiske muligheder for udstederne og randområderne knytter sig store spørgsmål om, hvordan minutpriserne vil udvikle sig for den ikke kabel- og fiber-forbundne kommunikation - for den trådløse kommunikation; for den satellit-afhængige kommunikation. Kommunikationspriserne i dag er fortsat til gunst for storbysamfundet. Lige nu er satellit-leje-priserne på vej op, men hvis de tendenser, som jeg har hørt, kommer til at passe, vil der over en årrække (efter år 2000) ske en drastisk reduktion i lejeomkostningerne for satellit-båndbredde - og så åbnes de nye veje for udstederne og randområderne først for alvor. IT har allerede været en gave for randområder som Island og Grønland. Det er ingen tilfældighed, at netop disse to var de første i verden, som fik 100% digitalt kommunikationsnet. Norge er fulgt med i 1997. For disse og andre tilsvarende randområder har den digitale kommunikation store fordele. Men ét er den teknologiske mulighed for - eksempelvis - at tilføje ideen om demokrati nye dimentioner, noget andet er den 'demokratiske evne'. Det er for enkelt blot at spørge: 'Gider vi ...' (p 145) og '? tør [vi] ?' (p148). Det er nødvendigt også at spørge 'Evner vi ?'. For at vi kan tale om ægte (og ikke kun skind-) informationsdemokrati skal borgerne være i stand til at udnytte de givne muligheder, og det kan de fleste ikke i dag - og ønsker det egentligt heller ikke. En meget stor gruppe ønsker at udnytte den pasiveserende push-industri til det yderste og det er en stor udfordring for demokratiet. Kravet om symmetrisk båndbredde (p 201) er uhyre vigtigt - både i relation til randområderne og til demokratiet. Foruden et digital medhør skal vi alle sikres digital synlighed (i form af en personlig webside og e-post-adresse) - først da, kan vi tale om et ægte digitalt demokrati. I Norge offentligjorte den nationale læremiddelscentral i slutningen af oktober (1997) en ny aftale, som sikrer alle elever og lærer en gratis e-post-adresse - se; det er noget, der vil noget - her lægges én af grundstenene til et ægte lokalt digitalt demokrati. Tilsvarende er det nødvendigt for udsteder og randområder at være synlige globalt for at kunne deltage i det globale digitale demokrati - og her er IT mediet, så mangler vi blot at sikre kvalifikationerne til at bruge mediet. - vær hvor du er men vær på, hvor 'vær på' skal læses: kig med, bliv set og deltag. Klaus Georg Hansen