Af Søren Blaabjerg

I forlængelse af tidligere indsendte kommentarer om push-teknologi: En vigtig grund til, at det offentlige (og diverse almennyttige institutioner og foreninger) efter min mening bør gå aktivt ind med "push"-strategier på internettet, er at ellers så vil private kommercielle interesser gøre det som en fristende nem "gratis" service, som vi f.eks. kender det alt for godt fra "gratis" omdelte ugeaviser og lokalvejvisere, "gratis" turistguides osv.. dvs. så vil der være tale om økonomisk afhængighed og dermed en forstyrrende "bias" på oplysningerne. Kritiske oplysninger eller kontroversielle oplysninger, der kan tænkes at genere annoncørernes interesser i at sælge eller genere læsernes vaneforestillinger vil blive (selv-)censureret fra, oversigter over leverandører og varer vil være afhængige af, om vedkommende leverandør eller producent er parat til at betale for at være repræsenteret, så man alligevel er tvunget til at bruge andre kilder, hvis man vil holde sig ordentligt og alsidigt infomeret. Og et afgørende problem i forbindelse med internett! et er faktisk, at information, viden, indsigt og mening (for slet ikke at snakke om visdom) jo ikke nødvendigvis er identiske størrelser. Faktisk kan megen forkert, fordrejet eller kvalitetsløs information udmærket tænkes at have en fordummende effekt (tænk på flommen af stupide quiz-udsendelser i tv f.eks., hvis enøjede dyrkelse af ultra-kortfattede "facts" nærmest må siges at repræsentere en karrikatur af begrebet videbegærlighed). Og risikoen herfor er klart desto større, jo mere rigelig og lettilgængelig informationen er, med mindre man da ikke bevidst fravælger den, og den så må betragtes som rent og skært ressourcespild!