Af Søren Verup, journalistpraktikant i DR - P1 Orientering
email: soeren@verup.dk

Opmærksomhed som den knappe resource. En meget interessant parameter. Spørgsmålet er, om det bliver den bestemmende. Jeg tror, at den kommer til at virke med større og større effekt i økonomien efterhånden, som den bliver anerkendt. Men jeg tror ikke, at det bliver den styrende. For prisen vil stadig blive afregnet i kroner og ører, og vi skal stadig have kaffe, cola og havregryn for at overleve. Men ingen tvivl om, at opmærksomhed bliver en vare på lige fod med andre vare. Opmærksomhed opnår derved en selvstændig pris, der dannes på et marked, hvor efterspørgsel og udbud i traditionel forstand er bestemmende. TV-Danmark har i deres reklame blokke indført et quiz spørgsmål, som besvares efter blokken. Her holder de vores nysgerrighed fanget til skærmen for at få svaret efter, at vi har set reklamerne. En trick - som efterhånden også vil efterlade os ligeglade. Nej - det største ryk henimod opmærksomhed som vare kommer den dag, vi får penge for at se reklamer, som Ole Grünbaum skriver i sin artikel. Det vil betyde, at borgeren kan få en større eller mindre indkomst af at se tv eller at være på nettet. Egentlig en skræmmende fremtid, hvor manden i netundertrøjen med bodega vom, nu har en reel undskyldning for at blive siddende og blive endnu dummere. For selvom opmærksomhed har en pris, så er det ikke sikkert, at opmærksomheden har nogen værdi for den der køber den. For almindelige intelligente mennesker kan selvfølgelig gennemskue formålet og udnytte det. Men selv den mest intelligente person påvirkes også af reklamer, prisen for at få tilstrækkelig opmærksom på de stærke personer vil også være højest. Så måske vil prisstrukturen differentieres. Således at folk der erhøjere uddannede og har højtbetalte jobs får flere penge for at sælge deres opmærksomhed end folk uden uddannelse og arbejde. Verden forbliver klassedelt, selvom nettet er klasseløst i sin natur. Segmenterne bestå og bliver flere.