Opmærksomhed og globalisering |
Af
Helle Frederiksen
email: hef@snow.ruc.dk
|
De to tyske journalisters bog, "Globaliseringsfælden", har så
vidt jeg kan se andre pointer end at arbejdstiden om få årtier
vil indskrænkes til gennemsnitligt 2 timer om dagen pr individ.
Jeg har ikke læst bogen, men kan af forskellig omtale af bogen
på Nettet se, at en nok så væsentlig pointe i bogen er, at "Globalisering",
som er bogens centrale tema, også kunne kaldes "skruppelløs, uansvarlig
transnational konkurrence". Globaliseringen frygtes at underminere
og ødelægge Velfærdsstaten. Det er nok derfor titlen handler om
"Globaliserings-fælden" og ikke om "Globaliserings-paradiset".
Det kan således godt være, at "udviklingen" og globaliseringsprocessen vil reducere arbejdstiden til så lidt, at både Guldkorn og flæsk i princippet kunne kastes i grams til masserne - MEN er det særlig sandsynligt, at det vil ske? Min erfaring som voksen dansker siger mig, at skønt man har talt om fritidssamfund sålænge jeg kan huske, så er realiteterne en ganske anden. Da jeg var barn leverede min familie ca. 40 timers udearbejde. Vi blev passet at moar. Mine egne børn er blevet sendt på institution fra det var lægeligt forsvarligt at rive dem fra patten Vores familie leverer mindst 80 timers udearbejde. På hjemmefronten kan vi i hvert fald godt blive enige om, at opmærksomhed er blevet den centrale (manglende) ressource! Mine bedsteforældre blev i deres alderdom i vid udstrækning passet af deres børn. Utænkeligt at nogen af dem skulle sidde hjælpeløst hen dagen lang, isoleret og uden så elementær pleje som eksempelvis hjælp til toiletbesøg. Men det er yderst tænkeligt for mine forældres og mit eget vedkommende. (Tør vædde med at 4 ud af 5 danskere har diskrete planer om selvmord, før det skulle komme så langt). Børn stuves værre end burhøns i daginstitutionerne, medarbejderstaben nedskæres igen og ige! n. Det går ikke fremad med fritidssamfundet - det går tilbage. De få positive udviklingstendenser i form af muligheder for tidligere pensionering, er under stærkt pres. De socialdemokratiske landevindinger opløses, og det kan ses som en konsekvens af netop globaliseringen. Tendenser til ligelig fordeling af arbejde, tendenser i retning af førsteklasses service: Dem kan jeg se. "Opmærksomhedsøkonomien" - hvor "opmærksomhed" har erstattet de basale goder som samfundets omdrejningspunkt, er ikke interessant hvis man ikke tror det vil indtræffe. Eller er budskabet bare, at det ville være en god ide - for så er jeg selvfølgelig ganske enig! Jeg finder godt nok en anden moderne fremtids-vision; visionen om "risikosamfundet", hvor markedsøkonomiens logik erstattes af risiko- og katastrofe-logik noget mere interessant at fundere på: Verden synes at bevæge sig i den grad lige lukt ned i den sorte gryde - og det må da for fa'en på et eller andet tidspunkt give anledning til refleksion og handling. Internettet er vel den ultimative teknologiske globaliserings-faktor, og kan ses som et væsentligt bidrag til den "skruppelløse, uansvarlige transnationale konkurrence", som er nemmere at øjne som konsekvens en idelig idyl og retfærdig fordeling. Alskens handel kan endnu nemmere foregå, penge, varer og ydelse vil kunne cirkulere friere end nogensinde. Det, der alligevel kan få mig til at tænke noget helt andet om Internettet og de perspektiver det åbner for, er vage fornemmelser i stil med, hvad Anne-Stine udtrykker i "Ordet er Frit" d. 4/12 om sin oplevelse af at komme på Internettet:
-----
Helle Frederiksen. Cand både dit og dat. |