Af Tor Nørretranders
mail: tor@stedetsomikkeer.dk

Helle Frederiksen skriver i sit indlæg "POP-corn og Guldkorn", at påstanden om, at opmærksomhed bliver en central størrelse i fremtidens samfund, overser, at der allerede nu handles opmærksomhed i rå mængder i reklameverdenen. Reklamer går jo ud på at tiltrække folks opmærksomhed, så de får den idé, at man jo da kunne købe et givet produkt. Og det er da også rigtigt. Men i dag er handelen med opmærksomhed kun indrettet på at henlede forbrugernes opmærksomhed på mulige økonomiske transaktioner. Spørgsmålet er, hvad der vil ske den dag, hvor arbejdstiden er blevet nogle få timer om dagen. De tyske journalister Hans-Peter Martin og Harald Schumann skriver i deres globale bestseller "Globaliseringsfælden", der for nylig udkom på dansk på Borgen, at "en femtedel af alle arbejdssøgende vil være tilstrækkelig t til at producere samtlige varer og tilbyde samtlige førsteklasses serviceydelser" (s. 11). Denne prognose om et 4/5 samfund er naturligvis skræmmende, men hvis arbejdet bliver fordelt mere ligeligt end med en permanent arbejdsløshed på 80%, rummer det store perspektiver: En arbejdsdag på under 2 timer vil kunne sikre os alle de varer og tjenesteydelser, vi vil ha'. Men hvad så med resten af tiden? Hvad sker der, når vi efter i gennemsnit at have været på arbejde i to timer, har fri tid til at deltage i lokale og globale netværk af nærvær og fjernvær? Hvis virkelig mad og andre fornødenheder i praksis er gratis, fordi den nødvendige arbejdsindsats for at kunne erhverve dem bliver få hundrede timer om året, hvad vil så regulere vores adfærd? Hvad skal vi så styre efter? Mit bud er opmærksomhed. Vi vil ønske os andres nærvær, andres opmærksomhed (det kalder vi i forvejen for kærlighed, venskab og agtelse) og vi vil søge det samme i den del af vores liv, der handler om Nettet (og det vil jeg gætte på bliver omtrent samme andel af vores dag, som i vore dage går til aviser, tv, radio, bøger, biograf osv.). Ideen om en opmærksomhedsøkonomi skal tænkes i forhold til sådanne radikale forandringer, som alle de topledere fra politik og erhvervsliv, Martin og Schumann refererer, altså forventer er på vej i en ret nær fremtid. Det udelukker naturligvis ikke, at de eksisterende markedsøkonomiske kræfter vil kunne opsuge og inddæmme Nettet og "fritidssamfundet" i den eksisterende økonomisk logik. Men det udelukker heller ikke, at folk bliver bevidst om, at deres opmærskomhed er værdifuld for dem selv og andre, og at en fremtidig "klassekamp" ikke så meget vil handle om prisen på arbejdskraft, som om prisen på opmærksomhed. Det er klart, at spørgsmål som disse har en helt anden tidshorisont end spørgsmålet om push-teknologi på Nettet. Men er de ikke tilsvarende meget vigtigere? Eller for at sige det på en anden måde: Om ikke ret mange årtier vil morgenmadsproduktet Guldkorn i praksis være gratis. Men de guldkorn, der opstår i menneskeligt samvær -- vil de også være det? --- Tor Nørretranders er forfatter og videnskabsjournalist.