Af Helle Frederiksen
email: hef@snow.ruc.dk

Det er en fængende tanke: at "opmærksomhed" er kernen i IT-samfundets økonomiske logik. Fra varehandel til opmærksomhedshandel. I "Stedet Som Ikke", er "Opmærksomhedsøkonomien" en af mange små hjerneklæbere eller "Memer", som fænomenet med en særlig hjerneklæber også kaldes. Men der er altid grund til at være på vagt, når tanker klæber sig fast i baghjernen som en anden pop-melodi. Det kan være pop-korn og ikke guld-korn. Opmærksomhedsøkonomi = markedsøkonomi. Reklame og det at ville fange folks opmærksomhed, er jo ikke et nyt fænomen. Alle medier, inklusive nu også Internettet er spækket med reklamer og forsøg på at fange opmærksomhed; og sådan har det været så længe der har været varer at reklamere for. Der er ingen grund til at opfinde nye begreber om fænomenet, som jo kun er en velkendt side af den fri markedsøkonomi. Det er en af varehandelens facetter. Dermed ikke sagt, at reklame og kommerciel brug af medierne ikke er interessant. Og selvfølgelig er der grund til at observere og overveje, hvilken form opmærksomheds-fiskeriet og de kommercielle reklamer får på Internettet. Hvad betyder den fri markedsøkonomi for Internettet og omvendt. Men det er altså Internettet, som er det nye fænomen og ikke reklame eller opmærksomhed. Den klassiske reklamestrategi går ud på, at hvis folk tvangsfodres med reklamer i store mængder, så vil det påvirke salgstallene. Og det siges at det virker, selv om man sgu godt kan undre sig over det. Men den strategi ændres, hvis betingelserne for tvang fjernes. Man kan ikke tvangsfodre nogen, som har mulighed for at vende hovedet den anden vej. TV er ikke et interaktivt men man kan da både slukke og skifte. Med mindre altså at reklamerne kommer midt I en film. Eller med mindre reklamerne også er god underholdning. Reklamen skal pakkes ind i noget, man gerne vil have: en film eller underholdning. Reklamer i TV i dag er en blanding af gammeldags reklamer (vaskepulverreklamerne), som prøver at gentage og gentage at dette eller hint produkt vasker hvidere; og så de nyere mere trendy reklamer, som faktisk prøver at være sjove eller underholdende. Og nogen af dem er det faktisk også. Fede parodier på soap-dramaer og absurde forvekslingskommedier. Eller et andet voksende fænomen: firmaer reklamerer ved at være med til at financiere programmer; og heriblandt ses helt lødige programmer. TV-reklamer er rædselsfulde. Men ikke desto mindre synes jeg der er tendenser til at de bliv! e mindre rædselsfulde - og jeg ser det som en konsekvens af det større og større udbud af TV-kanaler og de mere handy fjernbetjeninger. På Internettet er der ikke noget så dødsygt som traditionelle reklamer f.eks i et firmas hjemmeside. Hvem I alverden gider surfe hen til et firma for at labbe fordummende grimme reklamer I sig. De mere overlevelsesdygtige tendenser man ser, er lokkemad I form af: gratis T-shirts, konkurrencer, gratis ydelser eller underholdning. Og den tendens tror jeg vil fortsætte. På Internettet kan man finde mange eksempler på steder, som tilbyder underholdning eller information, og som så sponsoreres af firmaer. Man finder sig I reklamebannerne, fordi de nu engang er betingelsen for at få det man nu vil have på det pågældende sted. Man kan forestille sig hele nettet udviklet til noget, som minder om TV-kanal-spektret: Den ene hjernedøde side efter den anden. Lykkehjul og interaktive soaps, hvor reklamebannerne knitrer om kap med diamanterne. Det bliver garanteret også en del af realiteten. Fordi så mange faktisk har en rigtig plat smag, og gerne svælger i både det ene og det andet. Men der er jo også det mere kræsne publikum. Skal man sælge produkter til de kultiverede, kunne det jo godt være, at man bedre fænger opmærksomheden ved at indpakke i ballet- eller opera end ved at bruge Lykkehjulet. Ikke at det vil gøre lige mig lykkeligere; men eftersom heller ikke jeg er helt alene i den store verden om mine interesser, skal der nok også være nogen, som vil forsøge at fiske min opmærksomhed ved at give mig det jeg vil ha Internettet giver nye muligheder for den traditionelle markedsøkonomi - som stadig handler om udbud og efterspørgsel af varer og ydelser - ikke af opmærksomhed. Opmærksomheden er kun noget værd i kraft af at den i et eller andet omfang kan veksles til købe-kroner.