Af Helle Frederiksen
email: hef@snow.ruc.dk

Diskussionen i denne rubrik kommer i høj grad til at handle om eksakte tal for båndbredder. Det fremgår af diverse indlæg, at der er det ikke er så ligetil at regne ud. Hvor meget af båndbredden skal bruges til fejl/sikkerheds tjek og adresser. Hvor meget kan man nu og i fremtiden komprimere information, og teknikkerne til at digitalisere og afkode informationerne spiller jo også en rolle for hvor meget "reel" - brugbar for menneskets sanseapparat - information der transporteres på en given båndbredde. Når og hvis man går i gang med gravearbejde - hvadenten det drejer sig om lyslederkabler der graves ned i den danske muld, eller om båndet over Atlanten fra Uni-C, så vil det givet være en god ide at overveje, om det kabel der lægges kan klare den mængde information man kan regne med at få brug for. Så kunne man for engang skyld bryde IT-loven: at få år efter store IT-investeringer, viser kapaciteten sig at være for lille, fordi man ikke havde fantasi til at forestille sig, hvor meget information man ville få lyst til at behandle. Det er banalt. Men Tor Nørretranders har en principielt interessant pointe: Størrelsesordenen "hvad et menneske overhovedet kan kapere", må være en væsentlig faktor i regnskabet. Og hvis en båndbredde på 11 er, hvad der skal til at fodre de menneskelige sanser, så må der ligge en minimumsgrænse her. I hvert fald for modtagelse. Men hvad med afsender-siden: Man modtage mere information end man vil afsende, hævder andre indlæg. Til gengæld vil man vel typisk afsende større portioner. Modtagelse er der grund til at lægge "real-time" synsvinkel på. Men den anden vej, er der vel tale om "batch" synsvinkel. Det man sender afsted er overvejet , redigeret og bearbejdet, og sendes samlet afsted til sidst. Jeg kan ikke rigtig se, at 11 skulle være det magiske tal her. Man kan vælge at vende det hvide ud ad øjnene og sige: det kan aldrig lade sig gøre at få så brede bånd som der ville blive tale om - sikke et gravearbejde, sikke nogle investeringer. Det er utopi og drømmevisioner. Men det er et argument som kun holder, hvis man ikke regner med at Internettet får særlig stor betydning. En af bogens vigtigste pointer, at Internettet vil få meget stor betydning for samfundsudviklingen; og at investeringer i båndbredde til Internettet kommer på linie med investeringer i anden vital infrastruktur. Hvis man ser på, hvor overordentlig store investeringer samfundet til forskellige tider har været i stand til at gøre i infrastruktur; så virker investering i fede lyslederkabler ikke særlig overvældende. Gad vide hvad meter-prisen på lyslederkabel er i sammenligning med meterprisen på asfalteret vej? Eller jernbaneskinne? Eller telefonkabel (når man tager i betragtning hvad prisen reelt var, da mange af disse kabler blev lagt). Det er et spørgsmål om, hvad man finder samfundsmæssigt vigtigt at satse på. Tror man på, at Internettet er af så stor betydning for samfundsudviklingen, som Tor Nørretrander tror - ja så er det "naturligt" for et land som Danmark gøre særdeles meget for at kunne deltage fuldt ud. Af hensyn til konkurrenceevnen og den økonomiske udvikling (det plejer at være rigelig argumentation for investeringer i både motorveje og broer); men også af hensyn til, at Internettet åbner andre muligheder. Muligheder for demokratisering og muligheder for en helt anden og mere miljø- og resource-rigtig fysisk infrastruktur. Internettet er i dag præget af primært at være udbygget og blive brugt i USA. Derfor er det desuden dårlig kulturpolitik for lande som Danmark at lade den udvikling fortsætte i årtier endnu - inden vi på et tidspunkt alligevel ikke kan undslå os. Personligt hører jeg ikke til dem, der jubler over investeringer i alskens infrastruktur. Jeg føler mig overhovedet ikke overbevist om, at motorveje og Øresundsbroer vil være med til at sikre min (eller andres) lykke. Præmisserne for samfundsmæssig udvikling handler i alt for høj grad om at sikre økonomisk fremgang for enhver pris. Men vil vi have al den trafik, og synes vi virkelig, at øget forbrug er det, det hele handler om? Der er meget store kommercielle muligheder i Internettet. Det er bagsiden af medaljen. Forsiden af medaljen er andre værdier; værdier som der ikke i samme grad er tradition for at investere i. Det er mulighederne for at kunne stille noget intelligent op overfor de trusler Verden står overfor. Samfundet styret af økonomiske hensyn lader ikke til at udvikle sig alt for intelligent. På trods af vores gode individuelle tanke-evner, står vi kollektivt i en situation, som minder om tøffeldyrene i reagensglasset. Vi forbruger, sviner og formere selv om ressourcerne er begrænsede. Samfundet styret af økonomiske hensyn lader til at være et system uden hjerne. Enhver mulighed for at bringe mere hjerne på banen er en god mulighed. Internettet giver mulighed for at de individuelle hjerner ikke blot kan kommunikeres til fra en elite; men at de også kan kommunikere tilbage. Det giver håb for en gangs skyld; selvom nettet ikke af sig selv vil bringe disse gevinster. Det er brugen af mulighederne, det hele afhænger af.