Af Anders Fosgerau
email: af@emi.dtu.dk

Forslaget om "11 Mbit/s til alle" kan diskuteres ud fra flere synsvinkler (teknik, økonomi, filosofi,?) Jeg vil gerne påpege et teknisk problem i forslaget. Tallet 11 Mbit/s er fremkommet ved at udregne båndbredde for menneskets centralnervesystem og er således den båndbredde der kræves transmitteret til hjernen for en "total oplevelse" (virtual reality). Hvis man kunne sende 11 Mbit/s direkte ind i hjernen på folk ville 11 Mbit/s være tilstrækkeligt. Selv om man ser man bort fra evt. etiske overvejelser er dette nok urealistisk. Derfor må hjernen stimuleres gennem de normale sanser. Og så er det straks meget vanskeligt at nøjes med 11 Mbit/s. Det kræver nemlig, at man har en præcis model for hvordan sanserne fungerer. I øjeblikket har man kun en elementær forståelse af hvordan f.eks. synet fungerer. Viden om hvordan synet fungerer, har man bl.a. benyttet til at udvikle JPEG standarden for billedkompression. JPEG giver mulighed for tabsgivende kompression. Når billedet dekomprimeres er det ikke 100% magen til originalen. Men man har kun fjernet de detaljer, det menneskelige øje alligevel ikke lægger mærke til. Til fjernsyn benytter man MPEG kompression, og her kan man sammenligne båndbredder. Et dansk fjernsynsbillede består af 720 x 625 punkter, 16 bits farveinformation per punkt, 25 billeder per sekund. Altså bliver den "rå" båndbredde 180 Mbit/s. MPEG-2 kompression kan med lethed reducere denne båndbredde til 8 Mbit/s (Dette benyttes bl.a. af DR til transmission af DR-2 over satellit). I følge bogen er synssansens båndbredde 10 Mbit/s. Og taget i betragtning af fjernsyns billeder ikke just imponerer (sammenlign opløsningen på 720 x 625 med en god computermonitor på 1600 x 1200) og mangler stereo (3D) effekten, er det efter min opfattelse IKKE muligt i dag at transmittere bare syns-information inden for de 11 Mbit/s. F.eks. er båndbredden i USAs nye High-Definition TV-system 18 Mbit/s. Og hvad angår f.eks. lugte og føle sansen er teknikken til at stimulere sanserne, så vidt jeg ved, slet ikke udviklet endnu. Kort og godt: Informationsmængden 11 Mbit/s sanseinformation kræver en væsentligt større båndbredde og en endnu ikke udviklet "input-output" teknologi! Set i det lys bør tallet 11 Mbit/s ikke spille så stor en rolle. I øjeblikket kan man f.eks. afvikle nogenlunde videokonferencer (der ikke kan erstatte et fysisk møde, men måske udskyde det) over en båndbredde på 128 kbit/s, dvs. med den efterhånden billige ISDN teknik. Nyere teknikker (ADSL, VDSL, cable-modems) vil, som andre også har anført, gøre det muligt at levere minimum 10 gange så store båndbredder over de eksisterende kabler. Båndbredden bliver altså billigere og billigere og samtidig bliver man bedre og bedre til at komprimere informationen og computerkraften der kræves til kompressionen bliver også billigere og billigere. Derfor er det svært at sige hvilken båndbredde en given tjeneste (Video on demand, telefoni, video konferencer) måtte kræve. Er man ambitiøs, designer man selvfølgeligt efter menneskets sansesystem, og da har man den absolutte minimum grænse på 11 Mbit/s (naturen er erfaringsmæssigt den bedste til at løse en opgave med mindst energi/båndbredde). Men skal man realistisk set overføre (dvs. repræsentere) sanseinformation svarende til 11 Mbit/s er der brug for mindst 10 og mere realistisk 100-1000 eller 10.000 gange denne båndbredde. Men til mange af de eksisterende tjenester vil bare en enkelt megabit gøre underværker i forhold til nu. Men uanset hvor mange Mbit/s kapacitet man har ud til brugerne, er de ikke til nogen nytte, hvis ikke man også på de højere niveauer øger båndbredden. (Både tele- og Internettet er hierarkisk opbyggede - "de højere niveauer" er f.eks. forbindelsen mellem Sjælland og Jylland (tele) eller Danmark og omverdenen (Internettet)). F.eks. er UNI-C?s forbindelse til Stockholm 34 Mbit/s og derfra til USA (fælles nordisk) 79 Mbit/s (se http://www.nordu.net/info/con_map.htm). På Uni-C?s net er der således mulighed for 3 (TRE) transatlantiske 11 Mbit/s forbindelser! Derfor er båndbredde ikke kun et dansk spørgsmål, som kan vedtages som en national strategi. Internettets vækst er jo essensen af globalisering. Og udvikling af nye tjenester der udnytter de 11 Mbit/s kræver internationalt samarbejde, som så megen anden forskning og ny-udvikling. Med venlig hilsen Anders Fosgerau Ph.d. studerende på DTU af@emi.dtu.dk