Af Flemming Chr. Nielsen

Hvis man savner et gedigent mindreværdskompleks, er det en god ide at læse Tor Nørretranders nye bog om det verdensomspændende netværk, "Stedet som ikke er". Her er så mange litteraturhenvisninger, Internet-adresser og berømtheder med fornavn, at man ser sig selv som den lille pige med svovlstikkerne, der kigger ind ad vinduet til nørderne. Nørretranders fortæller om nettets udvikling, siden ingeniøren Paul Baran opfandt principperne for en kommunikations-struktur, der var robust over for fjendens angreb. Teknisk hedder det et distribueret netværk, og enhver nørd ved, hvad det er, og hvordan det adskiller sig fra både et centraliseret og et decentraliseret netværk. I dag er det udviklet og vokset til Internet med en velsignet mængde af informationer (sig ordet, og De er straks på forkant!). Mange af os bruger det dagligt og bander over, at det er langsomt, at de oplysninger, man leder efter, aldrig er der, at en adresse er pist væk, og at ved porten til den ultimative viden kræves der pludselig betaling. Mærk verden igen Det er en af Nørd-tranders' pointer, at inden længe vil vi være i stand til oprette live-show-kommunikation med hvem som helst. Så snart vi får en båndbredde på 11 Mbps, vil vi kunne se, høre, lugte og smage verden. Den båndbredde er præcis, hvad vore sanser kan modtage og behandle fra omgivelserne: 11 millioner bit i sekundet. Derfor er hans forslag, at alle danskere i for eksempel år 2010 skal have adgang til en båndbredde på 11 Mbps (på grund af en trykfejl side 131 sad jeg længe og ledte efter de båndbredder, vi kender fra hverdagen, men for TV er det for eksempel 4 Mbps). De 11 Mbps vil koste det samme som to og en halv storebæltsbro, men så kan borgerne også hente fjernsyn, telefon, fax, Internet, kunstige virkeligheder og meget andet ned. I hidtil uset grad kan demokratiet udøves. Alle kan komme til orde. Alle kan præge billedet. Eller kan de? Enhver læserbrevsskribent og offentlig debattør ved, at det ikke er dokumentation, der flytter tingene. Tab af opmærksomhed I bogen findes dristige spekulationer over forholdet mellem information og opmærksomhed. Det altdominerende problem vil blive knapheden på opmærksomhed, for desto flere informations-buketter vi præsenteres for, i desto kortere tid snuser vi til hver af dem. Det bliver fremtidens ragnarok for erhvervsliv og reklame. Den rastløshed hos forbrugerne er allerede et problem, som sender panik igennem direktionskontorer, for hvad stiller man op, når man har et produkt, og ingen er opmærksomme på det, fordi alle zapper fra sted til sted. I lange stræk er det en fascinerende bog, Nørretranders har skrevet, men den er til læsere, som i forvejen er fascineret af teknologi. Over for de 75 pct. af befolkningen, der kun bruger Internet til porno-kiggeri, cementerer den, at svælget ubønhørligt udvider sig mellem eliten og dem på bageste række. Trivielle samtaler Og randgruppen, hvortil anmelderen hører, kan stadig spekulere på, hvad man stiller op med de sofistikerede muligheder. Eller sagt med forfatteren Ray Bradbury: hvorfor kommunikere med en mand i Australien, som man ikke gad snakke med, hvis han var ens nabo? Hvis manden i Australien ejer en specialviden, man gerne vil vriste fra ham, dukker en ny konflikt op. Han vil naturligvis have penge for at rundkaste sine informationer. Med eller uden de 11 Mbps er det den barriere, man støder på ved rimelig seriøs anvendelse af Internettet. Man kan ikke få adgang til en værdifuld adresse, før man har betalt de dollars, et password koster.