Af Asger Brandt

Kampen om opmærksomheden. Da Sovjetunionen i 1957 sendte den første Sputnik i kredsløb om Jorden, medførte det en øjeblikkelig panikstemning i USA. I den kolde krigs tid var perspektiverne i sovjetisk eneherredømme i rummet ikke vanskelige at forestille sig. Begivenheden medførte øjeblikkeligt en kolossal amerikansk forskningsindsats, der blandt sine resultater affødte de første forsøg på at skabe det, der årtier senere skulle udvikle sig til Internettet. Tor Nørretranders gør i sin nye bog om Internettet, "Stedet som ikke er", en vigtig pointe ud af dette sammenfald mellem atomtruslen og Internettet. Da man udviklede de første netværk til militær kommunikation, var de nemlig affødt af, at intet sted længere var sikkert. Følgeligt udviklede man en form for kommunikation, der kunne overleve uanset hvor atomraketten måtte ramme. Princippet i netværket er således at skabe et rum uden steder. Deraf titlen på Nørretranders' bog. Den historiske forklaring på Internettets oprindelse er hos Nørretranders en frugtbar og vellykket indfaldsvinkel til beskrivelsen af tidens store fænomen - Internettet. "Stedet som ikke er" er udtrykkeligt skrevet til dem, der ikke bruger Internettet, og man behøver bestemt heller ikke at være computer-nørd for at få udbytte af bogen. Nørretranders er, i sine bedste øjeblikke en blændende formidler. Skulle man ikke på forhånd kunne se nogen grund til at læse om Internettet, så får man præsenteret en god del grunde i bogen. Ingen kan vist være i tivl om, at Internettet for øjeblikket er en varm kartoffel. Men selvom også Nørretranders til tider lader sig forblænde af aktualiteten, så lykkes det ham dog ofte at løfte emnet ud af den værste sump af modeprægede floskler. Som andre steder fremstilles Internettet også her som andet og mere end en teknologi. Ordet bliver snarere en generel metafor for fremtiden, og "Stedet som ikke er" har da også sit arsenal af pop-smarte profetiske udtalelser, som man mageligt kunne have undværet. Stilen er tydeligt nok præget af emnet. Der surfes og zappes i et hastigt tempo, og forfatterens umotiverede associationer forfølges flere gange helt ud i det urimelige. Som Internettet indeholder også Nørretranders' bog en så kolossal mængde af informationer, at det til tider tager sig ganske kaotisk ud. Det er tydeligt, at Tor Nørretranders har en stor forkærlighed for tal, navnligt meget store tal. Hans fascination af informationsteknologien er præget af den, for drengerøven så karakteristiske, betagelse af det kvantitativt imponerende. I denne tankegang er information noget man tæller, og eftersom der, takket være internettet, er ubegrænsede mængder af information i fremtidens samfund, så ser det ganske lyst ud. Undervejs må man sluge nogle særprægede kvantitative sammenligninger. "Der går ikke voldsomt mange år før Nettet er lige så stort som en person, både hvad angår hukommelse og hurtighed." Bortset fra at det i sig selv ikke er særligt imponerende, for vi er jo trods alt seks milliarder mennesker, så er det svært at forestille sig, hvad den praktiske betydning skulle være af, at det samlede internet er blevet lige så dygtigt som et menneske. Den megen fokuseren på mængden af informationer har en tendens til at overse det kvalitative aspekt. At alle og enhver kan lægge det ind på Internettet, de har lyst til, kan nok være charmerende, anarkistisk og demokratisk, men det kan også være en god grund til i stedet at gå på biblioteket. For Internettets antiautoritære lighedsprincip skelner ikke imellem det mere og det mindre kvalificerede. Selvom Nørretranders nemt lader sig rive med af sin egen begejstring, er han ikke blind overfor disse problemer. Han er sig meget bevidst, at den uendelige mængde af tilgængelige informationer ikke i sig selv er vejen til Paradis. I et af bogens bedste afsnit påpeger han, at den fremtidige informationsrigelighed nødvendigvis vil støde på en flaskehals et andet sted. Der er nemlig stadig begrænsede mængder af opmærksomhed til rådighed. Fremover kommer kampen derfor til at stå imellem informationerne om opmærksomheden. Den tid er ikke fjern, siger Nørretranders, hvor vi vil få tilbudt penge for at vie vores opmærksomhed til reklamer.