Af Sune Johansson
email: sune-j@post5.tele.dk

Svar til Thomas Cordth Hansens indlæg d. 17/11. Jeg tror helt ærligt, at specifikke, selekterede informationer altid vil blive udbudt til salg, hvadenten det er på nettet, i aviser eller i forskningsrapporter. Det der er det fantastiske er at de ikke allesammen bliver det, at nogen rent faktisk lægger sådanne informationer ud på nettet i et hidtil uset omfang. Desuden har det jo vist sig, at mange informationer der før ville have været udbudt til salg, nu kan hentes gratis fra nettet, hvorfor store nyhedsorganisationer som fx CNN vælger også at gøre deres informationer gratis tilgængelige. Tror du ikke gerne de ville have taget penge for deres ydelse hvis de kunne? De ved at nyheden på et eller andet tidspunkt (først som regel) kommer ud på nettet. Selvfølgelig skal det gamle cyberpunk kampskrig (Information wants to be Free) holdes i hævd og der skal etableres institutioner der kan sørge for, at informationer der bør (efter ikke-nærmere definerede udvælgelseskriterier) gøres tilgængelige for alle, også bliver det. Det er jo bl.a. det offentligt finansierede universiteter og forskningsinstitutioner gerne skulle sikre (jævnfør fx den debat der har været om valgforskernes betalte analyser op til kommunalvalget). For mig at se, så ligger det demokratiserende ikke nødvendigvis i at alle informationer er gratis, men mere i, at alle har muligheden for at gøre viden gratis tilgængelig. Vi (almindelige mennesker) har jo med nettet i teorien samme sendekraft som CNN, vi kan faktisk nå ud til lige så mange mennesker. Prøv at lægge mærke til hvor hurtigt et godt freeware-program bliver spredt på nettet. Det samme er også muligt med andre gode ideer (af fx politisk karakter). Du siger, at hvis der kommer små sub-net der kræver betaling (hvilket i øvrigt allerede eksisterer - fx Jyllandspostens online service) så vil nettet ikke adskille sig væsentligt fra TV. Det mener jeg nu nok. For det første er TV stadig et massemedie (broadcast), mens nettet er et mere individuelt medie (narrow cast). For det andet så mener jeg, at også TV mediet har udviklet sig i en meget demokratisk retning, fordi der er blevet plads til små alternative stationer (a la TV-Stop) i vrimlen af kommercielle stationer. Det har bl.a. kunnet lade sig gøre fordi sendeudstyr er blevet meget billigere, men især fordi der er en eller anden form for demokratisk kontrol med tildelingen af sendetilladelser (se mit indlæg om demokratisk kontrol og mit indlæg under overskriften, Hjem er kun et klik herfra) Der er således allerede betalings-subnet med sport, erotik og videnskab, men lur mig, om man ikke vil kunne finde de samme informationer på det åbne net. Man skal bare lede i lidt længere tid, end hvis man betalte for det. Filmanmeldelser er et godt eksempel. Jeg synes de uofficielle filmanmeldelser, som man kan finde på nettet, tit er meget bedre end dem man betaler for når man køber et dyrt film-magasin. Det er det samme med musik. Man kan faktisk finde piratkopier af meget kommerciel musik på nettet, hvis man giver sig til at lede (jævnfør Politikens Computer-tillæg for et par uger siden). Det man også risikerer at finde, er u-kommerciel musik, der kan overraske ved tit at være bedre end den kommercielle. Hvis man virkelig vil have informationerne, så findes de på nettet så længe der er plads til en u-kommerciel del. Derfor er det det der er vigtigt at kæmpe for i stedet for at kæmpe imod kommercialiseringen. Sune